Kære læser

Velkommen til denne mandags privatøkonomiske nyhedsbrev.

Alt står i boligmarkedets tegn i øjeblikket. Jeg har stort set ikke beskæftiget mig med andet, siden jeg kom tilbage fra sommerferie.

Det er der to grunde til, og de hænger sammen.

Priserne bliver ved med at brage op.

Den seneste prisopgørelse fra Boligsiden viser, at huse i Københavns omegn er steget med 46.600 kroner i gennemsnit om måneden det seneste år.

Jeg konstaterer ved selvsyn, at det er rigtigt i mit eget kvarter i Rødovre.

Men der er også områder i hovedstaden, hvor især lejlighederne stiger endnu mere.

Dette ved jeg både fra tallene og fra bekendte og kolleger, som alle følger prisudviklingen tæt.

De kan deles i to grupper.

Den ene gruppe – typisk de yngre – står på perronen og ser ejendomstoget køre hurtigere og hurtigere. Ingen almindelige lønmodtagere har mulighed for at spare så meget op, at de ikke sakker bagud i kapløbet med prisstigningerne.

Dermed fortoner deres mulighed for at købe en ejerbolig i hovedstaden sig mere og mere.

Den anden gruppe – typisk de ældre – ejer allerede en bolig og måske et sommerhus. De kan nærmest på daglig basis glæde sig over, at der bygges en formue op, som kan ændre deres liv.

Jeg ser jævnaldrende, der har set en stigning i deres ejendomsformue på op til ti millioner kroner – et beløb, der eksempelvis kan finansiere flere års tidligere pensionering, hvis lysten er til det.

Der er bare et stort men.

Det er ikke så ligetil at få fingre i formuen.

Det bliver med alderen sværere at få lov til at belåne en bolig op til de tilladte 80 procent, lige som det selvfølgelig også forudsætter, at ejeren kan betale renterne på det større lån.

Den oplagte vej til at sætte friværdi fri er at sælge ejendommen.

Det forudsætter så, at ejeren ikke bare køber en tilsvarende dyr ejendom i hovedstadsområdet.

Dermed er vejen til friværdien enten at flytte ud af byen eller ind i en lejebolig.

Og det har de færreste vist lyst til, hvis vi skal dømme ud fra de prisstigninger, som den voldsomme efterspørgsel er udtryk for.

Ugens anbefalinger

Færre og færre får råd. De galopperende boligpriser betyder, at færre og færre almindelige lønmodtagere har råd til at bosætte sig i hovedstaden. Læs analysen med tallene og konsekvenserne her.

Sådan forvaltes unges formuer. Berlingskes privatøkonomiske brevkasse er altid god at konsultere. I denne ugen svarer eksperterne på, hvordan du bedst hjælper unge arvinger med at passe på formuen.

Vil du holde ferie lidt billigere? Hvis du har lidt ekstra lommesmerter efter årets sommerferie, så er der et par gode råd at hente i min kollega Ida Marie Holm Jensens artikel. Det er markant billigere at rejse uden for skolernes ferier. 

Ugens tip

Forleden genpublicerede vi min artikel fra 2024 om, hvordan mange danskere narres til at tegne ekstra og dyr forsikring ved billeje. Mit råd er: Tjek din rejseforsikring først. Den indeholder typisk en dækning af selvrisikoen ved billeje. Så kan du med ro i sindet takke nej til sælgerens tilbud om yderligere forsikring.

Tak fordi du læste med.

Vi vender tilbage i næste uge.

Det seneste halvår har Leo Pharma leveret en række nyheder om partnerskabsaftaler, en vigtig godkendelse af et nyt lægemiddel i USA samt prominente udnævnelser i topledelsen. Alt sammen tiltag, der skal bane vejen for en planlagt børsnotering i 2026.

Nu hæver Leo Pharma sine forventninger til resten af 2025, efter det, selskabets topchef, Christophe Bourdon, kalder selskabets »stærkeste halvår nogensinde«. Men alt er ikke ren idyl i Ballerup, hvor Danmarks ældste og tredjestørste medicinalselskab holder til.

I årets første seks måneder solgte Leo Pharma, der har specialiseret sig i behandling af hudsygdomme, medicin for knap 6,8 milliarder kroner. Det er en vækst på syv procent, når der tages højde for valutakurser, sammenlignet med samme halvår 2024.

Det fremgår af det halvårsregnskab, selskabet har offentliggjort mandag middag.

Samtidig har selskabet næsten tredoblet sin driftsindtjening (EBITDA) til knap 1,5 milliarder kroner i første halvår.

Derfor forventer Leo Pharma nu, at salget vil vokse med syv-ni procent for hele 2025 mod hidtil seks-ni procent. Forventningerne til driftsindtjeningen løftes på samme tid fra 15-18 procent til 16-18 procent.

»Det stærkeste halvår nogensinde«

Ifølge Christophe Bourdon, administrerende direktør i Leo Pharma, har Leo Pharma leveret stærke resultater på tre strategisk afgørende områder: Fastholdelse af vækstmomentum, øget fart på innovation og betydeligt forbedret lønsomhed.

Når det gælder vækstmålet, fremhæver Christophe Bourdon, at Leo Pharma har leveret en vækst på syv procent i faste valutakurser.

Den er især drevet af væksten på 51 procent i vores strategiske brands Adtralza og Anzupgo, som oplevede en samlet salgsvækst på 51 procent, og af det nordamerikanske marked, hvor salget voksede 28 procent.

»Som følge af det er første halvår faktisk det stærkeste halvår nogensinde for Leo Pharma,« siger Chistophe Bourdon.

Med til historien hører dog, at salgsvæksten lige nu er aftagende hos Leo Pharma. I første halvår 2024 voksede salget således 12 procent mod syv procent i første halvår i år.

Ser man alene på andet kvartal i år voksede salget kun fire procent, mens salget steg med ti procent i samme kvartal sidste år.

Hvad er det, der gør, at I alligevel er så glade og opjusterer forventningerne?

»Halvåret er vores stærkeste målt i absolutte salgstal. Det viser vores evne til at generere salg i absolutte tal og nå ud til flere patienter globalt. Det er meget opmuntrende,« siger Christophe Bourdon.

»Når det er sagt, så er der områder, hvor vi oplever større konkurrence,« tilføjer Christophe Bourdon.

Vigtig medicin ramt af konkurrence

Konkurrencen har især ramt selskabets creme til behandling af børneeksem, Adtralza, hvor der er kommet konkurrence fra nye behandlinger.

»Det er positivt, fordi det også skaber mere opmærksomhed om vores brand. Vi ser markedet vokse, og her skal vi sikre, at vi bliver ved med at forsvare og investere i at brandet vokser,« siger Christophe Bourdon.

Når der alligevel er fortsat optimisme i Ballerup hænger det sammen med, at selskabet tidligere på året fik godkendt cremen Anzupgo til behandling af svær håndeksem i USA. Anzupgo bliver den første effektive behandling mod den ofte invaliderende lidelse i USA, og Leo Pharma har store forventninger til salget.

Christophe Bourdon fortæller, at han netop er kommet hjem fra USA, hvor selskabet har øget salgsteamet, som nu er klar til at lancere Anzupgo og i det hele taget sætte skub i salget på det amerikanske marked.

Derudover forventer Bourdon, at Leo Pharma får godkendt behandlingen af svær håndeksem i Europa og De Forenede Arabiske Emirater med virkning fra næste år.

»Det vil have betydning for at drive væksten på toplinjen fremover,« siger Christophe Bourdon.

Han understreger samtidig, at selskabet ikke har medregnet effekten på salget af det millionsamarbejde, Leo Pharma for nylig indgik med tyske Boehringer Ingelheim om udvikling og salg af psoriasisbehandlingen Spivigo.

Vigtige skridt mod børsnotering

Ifølge Christophe Bourdon arbejder Leo Pharma videre med planerne om en børsnotering næste år.

»Vi har taget tre vigtige skridt mod en børsnotering. Vi har nu tre strategiske lægemidler (Adtralza, Anzupgo og senest Spivigo, red.) til at drive en bæredygtig vækst, vi har styrket vores innovation, og vi har et indtjeningsniveau, der er kommet tættere på de virksomheder, vi sammenligner os med,« siger Christophe Bourdon.

Nu skal der ifølge Christophe Bourdon fokus på at levere på løfterne.

»Og så er det op til vores ejere, at beslutte, hvornår en børsnotering kan gennemføres. Men første halvår 2025 har helt klart været opmuntrende,« siger Christophe Bourdon.

Kære læser,

Det er blevet mandag eftermiddag her på Berlingskes altid årvågne erhvervsredaktion.

Og vanen tro indebærer det ugens første Business-update, hvor vi giver dig en kort og kurateret gennemgang af nyt fra vores del af verden.

God læselyst!

#1 – Manden bag ChatGPT frygter en ai-boble

Efter de seneste års enorme fokus på kunstig intelligens er du formentlig stødt på navnet Sam Altman.

Han er topchef i OpenAI, selskabet, der gav verden chatbotten ChatGPT, og på mange måder ansigtet på den voldsomme hype, teknologien har bragt med sig.

Derfor er hans seneste udmelding på området også opsigtsvækkende.

I en artikel i det amerikanske teknologimedie The Verge, som CNBC citerer, sagde Sam Altman i forrige uge, at markedet omkring kunstig intelligens begynder at ligne en »boble«.

»Er vi i en fase, hvor investorer som helhed er overbegejstrede over ai? Min mening er ja. Er ai det vigtigste, der er sket i meget lang tid? Min mening er også ja,« sagde han angiveligt.

Sam Altman sammenlignede ai-bølgen med dotcom-boblen, der bristede i starten af 00erne. At markedet for ai nærmer sig boblelignende tilstande, er langtfra et synspunkt, han står alene med.

For lignende vurderinger er blandt andet kommet fra Alibaba-medstifter Joe Tsai og Torsten Sløk, cheføkonom i kapitalforvalteren Apollo Global Management.

#2 – To bestyrelsesmedlemmer træder tilbage i ECCO

I forbindelse med en generalforsamling i juni stoppede to bestyrelsesmedlemmer i den danske skokoncern ECCO Sko A/S.

Der er tale om Tom Behrens-Sørensen, der har en lang karriere i Mærsk bag sig, og Lars Hemming Jørgensen, der er iværksætter og reklamemand. De har siddet i bestyrelsen siden henholdsvis 2017 og 2019.

Det skriver Børsen.

»Bestyrelse og direktion takker dem begge for et godt samarbejde og for deres engagement i selskabet gennem årene,« skriver ECCO til mediet.

Koncernen, der er ejet af milliardærfamilien Toosbuy Kasprzak, har haft nogle besværlige år med kritik i kølvandet på beslutningen om ikke at trække sig fra Rusland efter invasionen af Ukraine. Forklaringen er, at man beskytter sine medarbejdere.

Derudover er både Karsten Borch, mangeårig næstformand i ECCO Holding, og erhvervsmanden Erik G. Hansen stoppet i bestyrelsen.

Sidste år forlod topchef Panagiotis Mytaros selskabet og blev afløst af kommerciel direktør Thomas Gøgsig.

I 2024 havde ECCO-koncernen et underskud på godt 280 millioner kroner.

#3 – Danish Crown-aftale med burgerkæde kan ramme presset marked

Klassisk udbuds-/efterspørgselsdynamik har fået prisen på oksekød til at stige gevaldigt i Europa.

I det lys kan en ny aftale mellem slagterikæmpen Danish Crown og burgerkæden McDonald's i Norden skabe rystelser på det i forvejen pressede oksekødsmarked.

Det skriver Finans.

Til mediet erkender Danish Crowns topchef, Niels Ulrich Duedahl, at aftalen på kort sigt kan ramme øvrige aftagere for oksekød.

»Vi kan ikke bare trylle mange tusinde tons ekstra kød frem, men vi har også kreaturslagterier i Tyskland som underleverandør til vores forretning på det danske marked. Vi vil kritisk vurdere, hvordan vi kan regulere over for kunderne ud fra de råvarer, som vi har,« siger han.

Danske dagligvarekæder siger dog til Finans, at de stadig vurderer at kunne skaffe nok oksekød til kunderne.

Aftalen med McDonald's betyder blandt andet, at Danish Crown kan udvide medarbejderstaben med omkring 100 medarbejdere.

Tre hurtige fra Berlingske Business:

A: Direktørens vigtigste trumf: Netværkets magtcirkel giver højere løn

Ny forskning fra CBS viser, at danske topdirektører med gode netværk tjener markant mere end kolleger uden de rigtige forbindelser. Og når chefen får mere, efterlades mindre til de øvrige ansatte.

Læs her.

B: Ulrik Bie: Det skjulte trekantsdrama, der kan ændre verden

Indien står som en af taberne i Donald Trumps handelskrige mod alt og alle. Det er overraskende, fordi Indien spiller en nøglerolle i udformningen af fremtidens globale økonomi. Det har man fattet i Bruxelles, hvor man nu forhandler på livet løs med New Delhi. De kommende måneder kan blive historiske.

Læs her.

C: Uendelige møder, bureaukrati og masser af flødeskum: Her er Novos problemer ifølge medarbejderne selv

Alle taler om den særlige Novo-ånd. Hvad den helt præcis dækker over, er der imidlertid mange bud på. Berlingske trækker Novo-ånden helt ned i lungerne gennem omfattende samtaler med de ansatte i Danmarks mest værdifulde virksomhed.

Læs her.

Vestas-aktien fik et markant løft mandag, hvor den lukkede i omkring kurs 132.

Det er en stigning på over 15 procent i forhold til børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den uvished, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Den melding har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså mandag kvitteret for.

- Det er i hvert fald positivt, at der nu er en mulighed for, at man kan få PTC-tilskud i USA frem til 2030. Det vil sige, efter at Donald Trumps præsidentperiode er udløbet, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til finansmediet MarketWire.

- Så det giver noget lettelse, at det amerikanske marked faktisk ser ud til at kunne fortsætte.

Udmeldingen har også smittet en smule af på havvindudvikleren Ørsted, der lukker mandag med en stigning på 1,2 procent.

Generelt har mandagen været god for de største danske aktier.

C25, der er de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen, lukker med en stigning på 1,6 procent.

Ud over Vestas er det blandt andet Novo Nordisk-aktien, der er med til at trække indekset i vejret.

Medicinselskabet lukker i mere end kurs 347. Det er en stigning på 6,6 procent.

Medicinalselskabet fortalte efter børsluk fredag, at vægttabsmidlet Wegovy nu også var godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Derudover meddelte Novo mandag eftermiddag, at selskabet halverer listepriserne på Wegovy og Ozempic i USA for de patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring.

/ritzau/

Novo Nordisk halverer priserne på Wegovy og Ozempic i USA for de patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring.

Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Listeprisen for de to lægemidler vil fremover være 499 dollar om måneden, svarende til cirka 3200 danske kroner.

Allerede i marts sænkede Novo prisen på Wegovy i USA til 499 dollar gennem NovoCare, så amerikanere kunne købe vægttabsmidlet direkte fra virksomheden.

Nu udvides tilbuddet så gennem et samarbejde med den amerikanske sundhedsvirksomhed GoodRx, så det vil være tilgængeligt hos over 70.000 apoteker i USA.

Det samme gælder for Ozempic, der også vil blive solgt til den nye pris gennem GoodRx.

Prisnedsætningen på Ozempic skal blandt andet komme brugen af kopimedicin til livs, lyder det fra Novo Nordisk.

- Selv om Ozempic er godt dækket i USA, skal vi ikke glemme, at der er nogle patienter, der betaler af egen lomme for denne vigtige medicin. Vi mener, at hvis bare én enkelt patient føler behov for at ty til potentielt usikre og ikke-godkendte kopialternativer, er det én for meget, siger Dave Moore, der er landechef i USA for Novo Nordisk.

Ozempic kom på markedet i 2018. Midlet er udviklet og godkendt til behandling af type 2-diabetes, men bruges også som vægttabsmedicin.

Wegovy er en udløber af Ozempic og er godkendt til behandling af overvægt.

Novo Nordisk solgte Wegovy for 36,9 milliarder kroner i USA i første halvdel af 2025.

Ifølge Novo betaler 80 procent af de amerikanere, der har en sundhedsforsikring, som omfatter brug af Wegovy, mindre end 25 dollar per dosis.

Den danske medicinalgigant har tidligere været genstand for kritik fra USA's præsident Donald Trump, der har krævet, at man sænkede priserne på virksomhedens lægemidler.

Den amerikanske senator Bernie Sanders har ligeledes gennem flere år ført kampagne for at få Novo Nordisk til at sænke priserne.

/ritzau/

EU og USA er midt i en armlægning om de europæiske krav til teknologigiganterne.

Det er årsagen til, at der stadig ikke foreligger et stykke papir på den handelsaftale, som EU og USA indgik i sidste måned.

Kilder siger til den britiske finansavis Financial Times, at netop spørgsmålet om de såkaldte »ikketoldafgiftsbarrierer« er kernen i uoverensstemmelserne.

USA har tidligere krævet, at EU slækkede på den digitale lovgivning, som er indført for at stække teknologigiganterne – amerikanske som alle andre – i Europa. 

Lovgivningen er blevet strammet gentagne gange over de seneste år, og fordi EU med sine 27 medlemslande er en så vægtig spiller, og Europa er så vigtigt et marked med sin digitalt indstillede befolkning, har teknologigiganterne makket ret og tilpasset sig de stedse nye krav for fortsat at kunne skabe forretning på det europæiske kontinent.

Europa er for mange af teknologigiganterne det andet- eller tredjestørste marked.

Handelen mellem USA og EU udgør næsten en tredjedel af den samlede verdenshandel.

EU afviser at foretage ændringer

USAs præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, indgik ellers 27. juli i Skotland en aftale, som stopper den eskalerende handels- og toldkrig mellem de to kontinenter. Den omstridte aftale fastlægger, at USA lægger 15 procents straftold på alle varer importeret fra EU. Det er halvdelen af, hvad Trump oprindelig truede med.

Det er navnlig EUs forordning om digitale tjenester (DSA), der er en torn i øjet på USA. Den trådte i kraft i 2024 og pålægger store onlineplatforme at føre nøjere kontrol med publiceret indhold og varer til salg og pålægger giganterne særlige og særligt skrappe krav, som kan udløse markante bøder, hvis de ikke overholdes.

USA hævder, at forordningen er en hindring for ytringsfriheden og giver amerikanske teknologiselskaber ekstra udgifter. En anonym, amerikansk embedsmand siger til Financial Times, at »EU lovede at tage fat på disse barrierer, da vores oprindelige aftale blev indgået«.

Europa-Kommissionen har dog klart tilkendegivet, at der ikke bliver ændret på reglerne.

Europa-Kommissionen havde forventet, at Donald Trump ville underskrive et dekret, som sænker afgiften på biler importeret fra EU fra 27,5 procent til 15 procent med virkning fra 15. august. Men en amerikansk embedsmand antyder, at det ikke sker, før den fælles udmelding fra EU og USA om detaljerne i handelsaftalen er på plads.

Kæmpe afhængighed af amerikansk teknologi

Europa er spundet tæt ind i de amerikanske teknologigiganters spind. Nye data fra analyseselskabet Synergy Research Group viser, at 70 procent af den samlede, europæiske digitale infrastruktur er bundet op på blot tre selskaber: Google, Microsoft og Amazon.

Europæere og europæiske virksomheder, organisationer og myndigheder er altså helt afhængige af deres datacentre og tjenester.

Også de store mobilsystemer, Apple iOS og Android, samt betalingssystemerne Mastercard og Visa er amerikanske.

Det har skabt stor bekymring i Europa, siden Donald Trump trådte til i januar og siden har udstedt præsidentielle dekreter til højre og venstre. Den helt store frygt er, at han kan beordre teknologigiganterne til at trække stikket på deres tjenester i Europa.

I maj kom det frem, at chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland, Karim Khan, havde mistet adgangen til sin Microsoft Outlook-e-mail, efter at den amerikanske regering havde sat ham på sin sorte liste oven på udstedelsen af en international arrestordre på blandt andre Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som følge af krigen i Gaza.

Rundt i Europa arbejdes der derfor på højtryk for at frigøre sig fra de amerikanske teknologigiganters dominans. Det sker ved at skifte til europæiske alternativer og/eller til opensourcesoftware som alternativer til proprietære – altså lukkede og leverandørlåste – softwarepakker som Office og Windows samt til europæiske udbydere af digital infrastruktur som franske OVHCloud eller tyske T-Systems og Delos.

Lige nu vælges europæiske udbydere af digital infrastruktur dog kun i et omfang, der giver dem 15 procent af det samlede marked i Europa, viser tallene fra Synergy Research Group.

»Vi overvurderer nogle gange den rolle, som proprietær software har i vores organisationer. Hovedårsagerne til, at organisationer ikke anvender opensourcesoftware, er manglen på opmærksomhed og misforstået frygt for cybersikkerheden. Vores forudsigelse er, at inden for de næste fem-ti år vil der ske et skift i højt tempo som følge af dette wakeupcall,« siger Dario Maisto, senioranalytiker inden for digital suverænitet hos det globale konsulent- og analysefirma Forrester, til britiske BBC.

Se at komme i gang straks

I maj 2025 holdt Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT en stor høring om Danmarks digitale suverænitet, hvor bekymringerne for den alt for store afhængighed af amerikanske teknologigiganter blev nøje drøftet.

Her fastslog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M), at Danmark og Europa er »alt for afhængige af en lille håndfuld globale techgiganter«. Hun lovede, at regeringen stiller med en plan for, hvordan man – ligesom det sker i Slesvig-Holsten i Nordtyskland – kan skifte til åbne it-alternativer, altså opensourcesoftware.

Slesvig-Holsten er under sin konservative digitaliseringsminister i gang med et radikalt opgør med Microsoft og andre amerikanske giganter og dropper fra september Microsofts programmer helt.

På høringen slog den danske superiværksætter David Heinemann Hansson fast, at skiftet væk fra amerikanske teknologigiganters kløer kun kan gå for langsomt. Han har skabt en millionforretning på sin egen opensourcesoftware, som anvendes af giganter verden over, og hans plan over for politikerne var enkel og klar:

»De ti vigtigste systemer skal ud inden for tre år, halvdelen skal være fjernet inden for fem, og vi skal være fuldstændigt færdige inden for ti år.«

Googles betaling til to store mobilselskaber for at lægge internetgigantens søgemaskine ind på nye Android-telefoner er ulovlig.

Det fastslår den australske konkurrence- og forbrugerstyrelse, og det har udløst en bøde på 55 millioner australske dollar eller 229 millioner kroner til Google, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den anden større sag, som Google taber i Australien inden for en uge.

I sidste uge dømte en domstol altovervejende imod Google i en sag, hvor spilproducenten bag succesen Fortnite, Epic Games, anklager Google og Apple for at forhindre, at ejere af Android- og iPhone-telefoner kan bruge andre appbutikker til at hente og købe apps til deres telefoner og tablets. Google ejer Android-softwaren, der ligger på anslået 85 procent af samtlige nyproducerede smartphones i verden.

I juli blev Googles videotjeneste YouTube føjet på forbudslisten mod sociale medier til unge under 16 år.

Google accepterer bøden

I den seneste sag har Google aftalt med Australiens to største teleselskaber, Telstra og Optus, at Googles søgemaskine blev lagt ind på alle de Android-telefoner, som selskaberne solgte mellem slutningen af 2019 og begyndelsen af 2021. Som tak fik teleselskaberne del i den indtjening, som brugernes anvendelse af Googles søgemaskine indbragte.

Aftalen har betydet, at konkurrerende søgemaskiner er blevet holdt ude, og derfor har Australian Competition and Consumer Commission (ACCC) slået hårdt ned.

Google har indrømmet, at aftalen har gjort livet svært for konkurrenter. Internetgiganten er ophørt med at indgå sådanne aftaler og har accepteret bøden, hvis størrelse en domstol nu skal sige endeligt god for, så sagen kan lukkes.

»Udfaldet har skabt potentialet til, at millioner af australiere kan få et større valg i deres søgninger i fremtiden, og for at konkurrerende søgemaskiner kan vinde meningsfuld eksponering over for australske forbrugere,« fastslår ACCCs direktør, Gina-Cass Gottlieb, i en kommentar til afgørelsen.

Også de to teleselskaber har meddelt, at de ikke vil indgå lignende aftaler fremover og ikke har gjort det i en periode.

Bøden på de 229 millioner kroner vil næppe kunne ses i Googles næste regnskab. I april-juni, som er de senest offentliggjorte regnskabstal, omsatte Google globalt for 96,4 milliarder dollar (615,6 milliarder kroner) og havde et dagligt overskud på 340 millioner dollar (2,17 milliarder kroner).

En epidemi af økonomisk dårligdom har ramt landets privathospitaler.

Millioner af kroner er således væltet ud af kassen hos en række af branchens aktører, viser nye årsregnskaber.

Den store kæde Aleris, som driver syv privathospitaler fordelt over hele Danmark, havde i 2024 et underskud på næsten 32 millioner kroner.

Det er milevidt fra det overskud på mellem 10 og 20 millioner kroner, som der var budgetteret med ved årets start.

»Det er utilfredsstillende. Det er der slet ingen tvivl om,« siger Aleris’ direktør, Michael Kirkegaard, om det nyligt offentliggjorte regnskab.

Han peger – ligesom de øvrige aktører i branchen – på, at privathospitalerne den seneste tid har oplevet et stort fald i antallet af patienter, der henvises fra det offentlige.

»Alene i 2024 mistede vi 50 procent af vores offentlige patienter. Det er voldsomt. Og det gør ondt på økonomien,« siger Michael Kirkegaard.

Forklaringen på blødningen skal findes i en aftale, der blev indgået i foråret 2023.

Fejllæste aftale

Her lancerede regeringen og Danske Regioner en såkaldt akutplan til to milliarder kroner. Den havde til formål at komme blandt andet lange ventetider i sygehusvæsenet til livs.

Som led i planen blev der aftalt en reduktion i den pris, som det offentlige skulle betale for at lade patienter blive behandlet på private hospitaler.

Det skulle ifølge Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, give det offentlige »råd til at sende flere (patienter, red.) til privathospitalerne, end vi ville kunne uden aftalen«.

Hos Aleris gjorde man sig klar.

»Vi investerede stort i yderligere kapacitet og kompetencer, så vi kunne hjælpe med at nedbringe ventelisterne. For vi havde en klar forventning om, at man ville bruge kapaciteten på vores og andre privathospitaler,« siger direktør Michael Kirkegaard.

»Men det er slet ikke sket,« tilføjer han.

I stedet har Aleris og andre privathospitaler set antallet af henvisninger fra det offentlige styrtdykke.

Historisk er lige under halvdelen af Aleris’ patienter blevet henvist fra det offentlige. Men antallet er halveret, siden akutplanen blev lanceret, fortæller Michael Kirkegaard.

Det betyder, at Aleris’ omsætning er faldet fra 923 millioner kroner i 2023 til 800 millioner kroner i 2024.

»Når man investerer voldsomt, og antallet af offentlige patienter falder drastisk i stedet for at stige, så gør det virkelig ondt,« siger direktøren, som blandt andet har været nødsaget til at fyre ansatte.

Michael Kirkegaard mener faktisk, at Danske Regioner er »løbet fra ånden« i akutplanen.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at det virker, som om regionerne har haft mere travlt med at holde patienterne på de offentlige hospitaler end at sikre, at patienterne får adgang til hurtig og god behandling,« siger han.

Det afviser Karin Friis Bach (R), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

»Det er ikke en rimelig anklage. Vores største fokus er, at så mange som muligt kan komme til, og at vi får bragt ventelisterne ned. Vi har også brugt privathospitalerne. Men samtidig har vi selvfølgelig også haft fokus på at gøre vores eget system så effektivt som muligt.«

Har sænket ventetid

Aleris er langtfra den eneste aktør i branchen for privathospitaler, der er hårdt ramt økonomisk.

En anden stor koncern, Capio, havde i sit seneste regnskab et tab på hele 79 millioner kroner, og også her blev der refereret direkte til negative effekter fra akutplanen.

Andre aktører, som CPH Privathospital, ACure Privathospital og Privathospitalet Kollund, kan også notere underskud i deres seneste regnskaber.

»De offentlige sygehuse er blevet bedre til selv at opfylde ventetidsgarantierne. Det betyder, at henvisningerne til privathospitalerne helt naturligt falder. Og det er dyrt for de store privathospitaler at tilpasse kapaciteten til en ændret virkelighed,« siger Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet med speciale i sundhedsøkonomi.

I foråret kunne Sundhedsministeriet meddele, at ventetiden til behandling for fysiske sygdomme på landets sygehuse var nedbragt fra omkring 60 dage til 38 dage.

Det svarer til niveauet før coronakrisen, og dermed var målet i akutplanen – ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) – opfyldt.

»Der er fortsat ventelister, men de offentlige sygehuse er efterhånden så meget i omdrejninger, at de nogenlunde kan leve op til de forskellige garantier, som der er stillet patienterne,« siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Kan man så sige, at akutplanen er lykkedes?

»Ja, i den forstand, at den har været med til at bringe ventetiderne ned på et niveau, hvor de offentlige sygehuse langt hen ad vejen kan følge med.«

»Ikke godt nok«

Så sent som i sidste uge kunne Berlingske imidlertid fortælle, at tusinder af patienter hvert år får aflyst deres operationer og andre indgreb på sygehusene, fordi der er problemer med kapaciteten og mangel på personale.

Ofte sker aflysningen med meget kort varsel, på selve operationsdagen eller få dage før.

Den situation frustrerer Michael Kirkegaard fra Aleris.

»Det er jo ikke godt nok. Slet ikke, når vi i den grad står klar med både kapacitet og kompetencer til at tage langt flere patienter, end vi får nu,« siger han.

Men ventetiderne er trods alt blevet nedbragt til 38 dage i snit. Har akutplanen så ikke været en succes?

»Det er altid en succes, hvis ventetiden falder, og patienterne kommer hurtigere til. Men man skal bare huske på, at det ikke er alle, der behandles inden for garantien. Der er stor forskel både indenfor regionerne og sygdomstype,« siger Aleris-direktøren og tilføjer:

»Så jeg tror, at det reelle billede af situationen nok er lidt mere nuanceret, og at det ikke kan koges ned til ét tal.«

Svære vilkår

Det for længst afsluttede 2024 blev et økonomisk annus horribilis for mange af landets privathospitaler, og nu er det store spørgsmål:

Hvordan ser fremtiden ud for branchen?

»Jeg tror ikke, at vi kommer til at se færre privathospitaler,« siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»De er en del af det samlede sygehusvæsen, og der vil fortsat være brug for dem. Men privathospitalerne er nødt til at tilpasse sig til den virkelighed, der er nu,« tilføjer han.

Hos Aleris er man da også i fuld gang med netop dét, fortæller direktør Michael Kirkegaard.

»Vi har fået vendt udviklingen her i 2025, og det hænger bedre sammen nu. Der er andre områder, som har været med til at neutralisere det tab, som vi har haft på offentlige patienter.«

Aleris råder blandt andet over otte klinikker inden for psykologi og psykiatri samt en fertilitetsklinik.

»Og så ser vi en betydelig vækst i vores digitale sundhedsydelser som onlinekonsultationer med læger og psykologer,« siger han.

Tror du, at der i fremtiden vil være færre privathospitaler i Danmark?

»Det plejer at være sådan, at når markedsvilkårene er gode, så dukker der flere hospitaler op. Og når det så går den modsatte vej, så ser man en konsolidering. Og det kan vi også komme til at se ind i de kommende år. For det er svært på de vilkår, der er i dag.«

I hundredvis af fly kommer heller ikke på vingerne mandag, efter at strejkende ansatte hos det største, canadiske luftfartsselskab, Air Canada, har nægtet at følge et påbud om at genoptage arbejdet.

Air Canada, som er en del af Star Alliance-samarbejdet med andre flyselskaber, fragter normalt 130.000 passagerer dagligt på sine flyvninger.

Det ansatte flypersonale har nedlagt arbejdet for at få bedre lønninger og blive betalt for det arbejde, som det udfører, når det ikke flyver, for eksempel at tjekke passagerer ind. De ansatte besluttede søndag at fortsætte strejken trods et påbud fra en forhandlingsinstitution, som fik opbakning fra den canadiske regering, skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Strejken har ført til aflysning af hundreder af afgange.

Den canadiske arbejdsminister, Patty Hajdu, beordrede em bindende voldgift for at få konflikten afsluttet, efter at flere end 10.000 kabineansatte hos Air Canada lørdag nedlagde arbejdet, hvilket førte til 700 aflysninger.

Den kollektive aftale med flypersonalet udløb 31. marts, men er blevet forlænget, indtil aftalen om en ny er på plads.

Strejken har ramt de større, canadiske lufthavne.

Air Canada flyver direkte til 180 byer i verden og forudser, at der kan gå »syv til ti dage«, før alle fly igen kan afgå som planlagt.

I de hidtidige forhandlinger siger Air Canadas ledelse, at man har tilbudt kabinepersonalet en lønstigning på 38 procent over fire år med 25 procents stigning det første år.

Men fagforeningen Canadian Union of Public Employees, der repræsenterer de 10.000 strejkende, siger, at tilbuddet er »lavere end inflationen, under markedsværdien og under minimumslønnen«, hvorved flypersonalet fortsat ikke vil få betaling for de timer, som de bruger på landjorden, herunder at tjekke passagerer ind og vente på at komme af sted på næste flyvning.

Fagforeningen har inviteret Air Canada tilbage til forhandlingsbordet for at »forhandle en fair aftale« på plads.

Vestas-aktien overstråler de øvrige aktier i det danske C25-indeks mandag morgen, hvor den handles i niveauet omkring kurs 128.

Det er omkring 11 procent mere, end det var tilfældet ved børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den tåge, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Det har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså kvitteret for.

Godt nok skriver myndighederne, at man strammer op på, hvornår et vindmølleprojekt er berettiget til støtte.

Til gengæld vil der fortsat være mulighed for at opnå støtte, og det er ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank positivt.

- De værste scenarier uden mulighed for at opføre vindmøller med PTC-tilskud efter 2027 er taget af spillepladen med de nye skattespecifikationer, og det er rigtig godt nyt for Vestas, skriver han i en frisk analyse mandag.

Hos investeringsbanken Jefferies mener man, at Vestas-aktien hen over det kommende år skal op i kurs 149, og derfor anbefaler man fortsat at købe aktien.

- Vi ser historien udvikle sig i andet halvår med stigende ordrer i USA på baggrund af Big Beautiful Bill og støttende vejledning fra skattemyndighederne fredag, skriver finanshuset ifølge MarketWire i en analyse.

Her forudser man også, at Vestas foruden stigende aktivitet i USA også vil få gode forretningsmuligheder i Europa.

De amerikanske nyheder smitter også af på havvindudvikleren Ørsted, der stiger med 2,7 procent.

Novo Nordisk-aktien har ligeledes en god mandag morgen, efter at medicinalselskabet ligeledes fredag efter børsluk kunne fortælle, at vægttabsmidlet Wegovy nu også er godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Det kan føre til endnu større efterspørgsel på det vigtige amerikanske marked, og det er sandsynligvis medvirkende til, at aktien stiger 3,5 procent.

/ritzau/