Det kinesiske selskab arbejder på begge sider af Panama-kanalen.

Både når containerskibe ankommer fra Atlanterhavet, og når de omkring otte timer senere sejler ud i Stillehavet, passerer de det kinesisk-kontrollerede havneselskab Hutchison Whampoas kæmpestore havneterminaler.

Det er ikke holdbart, lyder det fra USAs nyudnævnte præsident, Donald Trump. Han vil have kanalen tilbage på amerikanske hænder og de kinesiske selskaber ud og væk.

Dermed er kontrollen over Panamakanalen, der ikke kun er afgørende for amerikanerne, men også en central rute for verdenshandlen og dansk skibsfart, kastet op i luften.

En magtkamp, som kan få betydning for ikke bare amerikanerne, men også for handelsmønstre og forbrugere verden over.

I sin tiltrædelsestale sagde Trump, at Kina kraftigt har øget sin kontrol over kanalen, og at det nu skal stoppe.

»Vi gav den ikke til Kina, vi gav den til Panama. Og vi tager den tilbage,« sagde Donald Trump til stående bifald i kongresbygningen, hvor tiltrædelsen fandt sted.

Han har tidligere sagt, at kinesiske soldater kontrollerer kanalen, og at amerikanske skibe betaler overpriser for at sejle igennem. Begge påstande er dog svære at finde dokumentation for, og det er ifølge blandt andre The New York Times ikke sandt.

»De retmæssige ejere«

Til gengæld står det klart, at Trump langtfra er den første republikanske politiker, som mener, at Panama-kanalen skal være amerikansk. Flere har kaldt det en fejl, at den daværende amerikanske præsident, demokraten Jimmy Carter, i 1978 underskrev en aftale, som gav Panama ansvaret for kanalen kort inden årtusindskiftet.

Blandt andre sagde Ronald Reagan, da han stillede op til præsidentvalget i 1980, at USA var kanalens »retmæssige ejere«, og han fik ifølge The New York Times stående klapsalver af sine tilhørere for at sige:

»Vi købte den, vi betalte for den, vi byggede den«.

Men Panamakanalen er i dag ikke amerikansk, men et neutralt område, som alle frit kan passere igennem.

Det var ellers USA, som drev kanalen i flere årtier, efter den stod færdig. Men det førte efterhånden til spændinger med lokalbefolkningen, og i 1964 udbrød der antiamerikanske opstande i den såkaldte kanalzone. I sidste ende var det baggrunden for den aftale, som i 1978 åbnede for at gøre området neutralt. 

»Det er en del af Panamas forfatning, at landet er garanteret en neutralitet, og at det dermed er trukket ud af alle stormagtsrivaliseringer. Det gjorde man, fordi alle så en værdi i, at denne type kritisk infrastruktur ikke er ejet af nogen, så det ikke kan blive brugt strategisk,« siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet.

Kina har brudt en rød linje

Hutchison Whampoa er fra Hongkong og umiddelbart en normal havneoperatør, der ligesom Mærsk-selskabet APM Terminals driver havne overalt på kloden.

Men Hutchison Whampoa er dog – som andre kinesiske virksomheder – i sidste ende forpligtet til at følge ordrer fra den kinesiske regering.

»Havnen i Panama er international, og kineserne må godt være der. Men for amerikanerne er det alligevel et udtryk for, at en rød linje er brudt,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Ryan C. Berg, analytiker ved tænketanken Strategic and International Studies har sagt til The New York Times, at Hutchinsons Whampoas tilstedeværelse ved en så central færdselsåre giver USA en reel frygt for både konkurrenceevne og sikkerhed.

Han siger, at selskabet kan ligge inde med data over antal og type skibe, som passerer gennem kanalen.

»Kina udøver eller kunne udøve et vist element af kontrol, selv hvis man ser bort fra en større militær konfrontation. Der er efter min mening grund til bekymring,« har han sagt til det amerikanske medie.

Meget vanskeligere end Suez

Selve kanalen er en af menneskehedens helt store ingeniørbedrifter

Helt tilbage i 1600-tallet blev der første gang talt om at skabe en forbindelse, der gjorde det muligt at sejle mellem de to store verdenshave.

Men det var først i 1881, at der for alvor blev gjort et forsøg.

Det blev anført af den franske ingeniør Ferdinand Marie Lesseps, der med succes havde bygget den enorme Suezkanal, som forbinder Det Røde Hav med Middelhavet.

Nu havde han kastet sig over verdens anden store kanaldrøm, som ville gøre ruten mellem USAs øst- og vestkyst langt kortere, og som ville få både stor økonomisk og strategisk betydning.

Men Ferdinand Marie Lesseps forsøg på at bygge Panamakanalen fejlede, og selskabet bag projektet gik i 1889 konkurs. Det viste sig at være helt anderledes vanskeligt end Suezkanalen, hvor man blot gravede sig igennem og lod Middelhavet løbe ud i Det Røde Hav.

Her i Panama var der bjerge og helt anderledes vanskelige forhold, som gjorde det umuligt blot at skabe en kanal på havniveau.

Men amerikanerne ville have kanalen.

Og de valgte en anden løsning med flere sluser, som skulle sende skibene op i den store Gatun-sø i midten af Panama for senere at sænke skibene tilbage til havniveau.

Det betød, at de begrænsede det omfattende arbejde med at sprænge sig gennem det bjergrige latinamerikanske land – en proces som til sidst havde knust Lesseps’ drøm om en kanal gennem Panama.

Og endelig i 1914 efter årtiers arbejde kunne de første skibe tage den nye forbindelse mellem de to verdenshave i brug.

Den 82 kilometer lange kanal havde kostet op mod 25.000 menneskeliv. Franskmænd, amerikanere og lokale havde plaget af varmen og utallige sygdomme slidt i årtier for at få det gigantiske byggeprojekt til at lykkes.

Central for amerikanske handel

Men nu havde amerikanerne en vigtig forbindelse, som ikke bare gjorde handlen mellem landets øst- og vestkyst nemmere, men som også gjorde det muligt hurtigere at flytte USAs flåde mellem Stillehavet og Atlanterhavet.

Faktisk mente japanerne under Anden Verdenskrig, at forbindelsen var så central, at de var langt med en spektakulær plan om at bombe kanalområdet med fly sendt afsted fra ubåde. Til sidst sluttede krigen, inden de tanker blev ført ud i livet.

I dag går hele 40 procent af USAs containertrafik gennem området. Og her arbejder stadig flere kinesere på havneområder ved indgangen til kanalen.

Det er for mange amerikanere uholdbart, og noget der ikke kan blive ved.

Rasmus Brun Pedersen mener, at der fortsat er forståelse i USA for, at den såkaldte Monroedoktrin skal overholdes. Det er en tekst, som selvom den er skrevet helt tilbage i 1823 af den amerikanske præsident James Monroe, stadig spiller en central rolle i den amerikanske selvforståelse.

Det indebærer blandt andet, at USAs interessesfære strækker sig fra Nordamerika gennem Mellemamerika og ned til Sydamerika. Ingen andre stormagter har nogen rolle at spille her, lyder det i doktrinen.

Kina tester USA

Men i de seneste årtier har kineserne for alvor testet den. Kina har blandt andet finansieret en kæmpehavn til 25 milliarder kroner i Peru og kontrollerer også en stor havn i Argentina.

Panama selv afbrød i 2017 de diplomatiske forbindelser med Taiwan og anerkendte, at det er en del af Kina. En stor sejr for den kinesiske regering.

»Kinesiske virksomheder ved Panamakanalen bliver tolket, som om det er en overtrædelse af Monroedoktrinen. Samtidig er amerikanerne presset i den vestlige hemisfære, og blandt andet er Kina blevet den største handelspartner i mange lande i Syd- og Latinamerika,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Han mener, at der er lighedspunkter mellem amerikanernes ønsker om at holde Kina fra Panamakanalen og det, som der bliver sagt om deres interesse for Grønland.

»Panamakanalen er virkelig vigtig for amerikanerne, og der vil man ikke have, at kineserne har indflydelse. På den måde minder det om situationen på Grønland, hvor de også har været meget imod kinesisk minedrift,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Panama afviser USA

Trumps trusler fik hurtigt José Raúl Mulino, Panamas præsident, til kategorisk at afvise ideen om, at kanalen skal gå tilbage til USA.

Under Verdens Økonomiske Forum i Davos onsdag gentog han budskabet.

»Vi afviser fuldstændig alt, hvad hr. Trump har sagt. For det første, fordi det er forkert, og for det andet, fordi Panamakanalen tilhører Panama og vil fortsætte med at tilhøre Panama,« sagde han under en paneldebat.

Panama har samtidig klaget til FN over den amerikanske præsidents trusler.

Trump har sagt, at han ikke vil udelukke at bruge militærmagt for at få sin vilje – ikke bare i forhold til Panama-kanalen, men også på Grønland.

Men det er udsagn, som er forbundet med stor usikkerhed. Ingen ved, om det skal tages bogstaveligt, og det er endnu uklart, hvilke muligheder der er for det.

»Verden vil reagere meget negativt på en amerikansk besættelse af Panama. Det vil være et helt uprovokeret angreb og et brud på alle internationale aftaler,« siger Rasmus Brun Pedersen.

USA har tidligere angrebet Panama, da 27.000 amerikanske soldater i 1989 invaderede landet. Men efter lidt over en måned forlod de landet igen, efter den daværende diktator Manuel Noriega var taget til fange.

»Der foregår ikke noget i Panama, der på nogen måde kan begrunde, at han kan give en ordre om at angribe landet. Man skal ikke tage alt, hvad Trump siger bogstaveligt, men hvis han virkelig vil det, er det afgørende, hvad han kan få kongressen med til,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Panamakanalen bliver hvert år brugt af mange danske rederier. I brancheforening Danske Rederier sagde viceadministrerende direktør Jacob K. Clasen tirsdag til TV 2, at man tæt følger udviklingen i området.

»Vi kan ikke gøre så meget andet end at forholde os afventende,« sagde Jacob K. Clasen.

Antallet af skibe gennem kanalen faldt sidste år fra næsten 15.000 i 2023 til lidt over 11.000 i fjor. Det skyldes, at tørke har mindsket vandstanden og derfor er der givet færre tilladelse til at sejle igennem.

Til sammenligning var det tilsvarende tal i 2023 cirka 24.000 i Suezkanalen. Her er tallet dog også faldet i 2024, men det skyldes Houthi-bevægelsens angreb på vestlige skibe.

Mens Apple stadig kæmper med at få sin kunstige intelligens til at virke i lovet omfang på de nyeste iPhone 16-telefoner, tager ærkerivalen Samsung næste store skridt fremad med tre nye toptelefoner og satser dermed på at få vendt den store tilbagegang i mobilsalget i Danmark.

Onsdag aften dansk tid fremviste den sydkoreanske elektronikgigant de tre nye Galaxy S25-telefoner, som kan købes fra 7. februar i også Danmark og til præcis samme startpriser som sidste års Galaxy S24-topmodeller.

Den store satsning er denne gang hverken bedre skærm, bedre kamera og flere hestekræfter – ligesom med fladskærmsfjernsyn er niveauet blevet så højt, at de færreste er i stand til at opdage forskellene, selv om de er der alligevel. Det handler i stedet om kunstig intelligens, som Samsung skød i gang i S24-modellerne, og som nu breder sig markant på de nye telefoner gennem den nye brugerflade, One UI 7.

Det er Googles kunstige intelligens, Gemini, som Samsung har indarbejdet dybere i sine mange apps og tjenester samt en række apps fra andre producenter, heriblandt naturligvis Google selv – dog ikke hele vejen på dansk (men svensk findes), og der er ingen konkrete meldinger om, hvornår alt virker på dansk.

Særlig sikring af persondata

På tværs af apps kan den kunstige intelligens (KI) hjælpe, fordi den lærer brugeren og brugerens vaner at kende og dermed kan foreslå relevant hjælp, alt afhængig af hvad man foretager sig på telefonen netop nu.

Alt foregår direkte på telefonen, således at personlige og personfølsomme data lagres på den særligt sikrede, dedikerede chip, der har egen kryptering, og ikke sendes af sted til servere. Det gælder også, hvis man anvender her-og-nu-oversættelsesfunktionen og får simultanoversættelse på en række sprog (endnu dog ikke dansk).

»Gennem en lang årrække har bedre kamera, større processorer m.m. fyldt meget. Nu står vi ved et vendepunkt, hvor fokus flytter sig til softwaren og styresystemet. Brugerne vil nu få fordele og opleve, at den kunstige intelligens er mere tilgængelig end nogensinde og frit kan agere på tværs af applikationerne. 2025 bliver et vendepunkt,« siger Søren Rinnov Østergaard, der 1. oktober trådte til som Samsungs nye landechef i Danmark.

Han forventer samtidig et godt salg af de nye toptelefoner oven på et svært 2024, hvor mobilsalget herhjemme ifølge analysefirmaerne faldt med mere end 14 procent.

»Mange har beholdt deres telefon længere end normalt, og nu sker der så meget i forbedringen af kreativiteten, at der er endnu mere grund til at skifte, hvis man en tid har overvejet det. Vi kommer fra en periode med tydelig opbremsning på tværs af elektronikbranchen til en anderledes optimisme, hvor der også er forventninger til en pæn reallønsfremgang. Derfor vil flere nok tillade sig selv at købe produkter, som de ellers har holdt lidt igen med,« tror Samsung-direktøren, der også ser satsningen på lettere hjælp fra kunstig intelligens som en måde at gøre avanceret teknologi tilgængelig for den helt almindelige dansker.

Virker på tværs af apps

Den kunstige intelligens kan også anvendes til at samtale med telefonen ved et tryk på Tænd-/Sluk-knappen. Man kan f.eks. udbede sig listen over landsholdets kampe i 2025, bede om at få den lagt ind i Samsung Notes-appen og sin kalender og (eventuelt) sende besked til den bedre halvdel om ikke at lægge familiearrangementer ind på disse datoer.

Den kan også fejlrette fotos og fjerne baggrundsstøj på videooptagelser.

Med en ny funktion, Now Brief, kan man automatisere ting, som man gør fast på bestemte tidspunkter af dagen, og følge med i den nye Now Bar, der vises på låseskærmen.

Samsung Danmarks egen nylige analyse viser, at en af fem, der har en Galaxy-telefon med kunstig intelligens, bruger den dagligt.

Alle tre Galaxy S25-telefoner kommer med nyeste Android 15 som styresystem.

Skærmen på topmodellen, S25 Ultra, er vokset fra 6,8 til 6,9 tommer, og designet på alle tre telefoner er blevet slankere, samtidig med at skærmen går længere ud til kanten. Ultra-modellen er samtidig beklædt med Gorilla Armor 2-antirefleksglas, så sort er helt sort, også i sollys.

Softwareopdateringerne fra Galaxy S25-serien ventes også at blive tilgængelige på tidligere Galaxy S-telefoner.

Samsung giver syv års opdateringer på såvel Android-styresystemet som de løbende sikkerhedsopdateringer.

Samsung er det næstmest solgte mobilmærke i Danmark, som nærmest altid har været »Apple-land«, hvor mere end halvdelen af alle solgte smartphones er iPhone-telefoner.

Apple lancerer normalt nye iPhone-telefoner i september op til den vigtige julehandel.

Det fyldte ikke meget i hans indsættelsestale, men troede nogen, at Donald Trump havde glemt spørgsmålet om told, tog de fejl.

USAs præsident er således godt i gang med at sende stikpiller mod både sine naboer, EU og Kina, som alle bliver truet med told.

Hvis truslerne bliver til konkret politik, vil det få konsekvenser, fastslår tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer.

»En meget stor del af Danmarks BNP kommer fra virksomheder, der sælger til udlandet,« siger han.

Men der er ingen grund til den panik, han ser brede sig.

»Jo større handelskrigen bliver, jo større bliver effekten. Men høje toldsatser på Kina og en lav told på EU vil ikke ramme dansk økonomi specielt hårdt,« siger Michael Svarer.

Han udtaler sig med det forbehold, at ingen med sikkerhed ved, hvad Donald Trump egentlig vil.

Alligevel har Berlingske bedt Michael Svarer om at forholde sig til to scenarier, der ser sandsynlige ud.

Scenarier, som han for nylig har været med til at regne på i en rapport fra Deloitte og Kraka. Og som vil påvirke dansk økonomi, erhvervslivet og forbrugerne vidt forskelligt.

Godt for forbrugerne – skidt for erhvervslivet

Indfører Donald Trump en højere told på varer fra Kina end den, der allerede findes fra hans første præsidentperiode, vil det efter alt at dømme gå hårdt ud over den kinesiske økonomi.

Analysefirmaet The Economist Intelligence Unit (EIU) er nået frem til, at det vil trække 0,6 procentpoint fra Kinas BNP-vækst mellem 2025 og 2027, hvis Donald Trump hæver tolden på alle kinesiske varer med 20 procent.

Gør han til gengæld, som han tidligere har truet med, og hæver tolden med 60 procent, vil det ifølge EIU skære 2,5 procentpoint af Kinas vækst i de næste to år.

For danske virksomheder vil chokket dog formentlig blive mindre end i 2017, vurderer Michael Svarer.

Det skyldes, at rigtig mange har flyttet deres produktion væk fra Kina, siden Donald Trump første gang indførte told på varer produceret i landet.

»Danske virksomheder er generelt super fleksible og smidige. Rigtig mange har taget højde for den her trussel efter Trumps sidste periode, så bevågenheden har været meget stor,« siger økonomiprofessoren:

»Min klare fornemmelse er, at de fleste virksomheder har forholdt sig til, at der her kunne ske.«

Derfor tror han ikke, at en markant højere amerikansk told på Kina vil have den store effekt på dansk økonomi.

Men det kan få en afledt effekt, der vil påvirke danske forbrugere og virksomheder med produktion herhjemme vidt forskelligt.

»Det europæiske marked risikerer at blive oversvømmet med billige kinesiske varer, hvis de ikke kan afsættes i USA,« siger Michael Svarer og tilføjer:

»Det vil presse de europæiske virksomheder, der konkurrerer med Kina, men til gengæld være positivt for forbrugerne, fordi priserne falder.«

Ekstraregning til danskerne

Fører Donald Trump sine trusler om en ekstra told på europæiske varer ud i livet, vil konsekvenserne for Danmark selvsagt blive væsentlig større.

Michael Svarer fremhæver tilmed, at dansk økonomi vil blive ramt hårdere end EU-gennemsnittet, fordi Danmark er en lille og åben økonomi, der i årevis har »spundet guld« på den frie, globale handel.

»Vi er mere afhængige af, at den internationale handel fungerer, end lande, der i høj grad producerer til hjemmemarkedet,« siger han.

Til gengæld påpeger Michael Svarer, at flere danske virksomheder har flyttet deres produktion til USA.

Faktisk bliver størstedelen af danske varer, som bliver solgt i USA, også produceret i landet.

Og det er vigtigt. For det betyder, at de ikke bliver ramt af told.

Det vil dog stadig ramme dansk erhvervsliv og eksporten, hvis Donald Trump gør alvor af sine trusler mod EU, hvilket også vil sætte sig i økonomien.

Men det er ikke på et niveau, der giver anledning til alvorlig bekymring, mener Michael Svarer.

»Hvis man ser på samfundsøkonomien, vil omkostningerne være til at overskue,« siger han.

Hvis Donald Trump indfører en bred told på ti procent på alle varer produceret i Europa, vil det ifølge Michael Svarers beregninger komme til at koste den gennemsnitlige dansker omkring 3.000 kroner om året.

»Og det er selvfølgelig træls,« siger økonomiprofessoren på aarhusiansk, inden han kommer med en vigtig tilføjelse:

»Men mere er det heller ikke. Og effekten på Danmarks BNP vil være relativt lille.«

Bliver toldsatserne på EU højere end forventet, er situationen en anden, og dele af økonomien vil blive hårdere ramt.

Fremtiden vil vise, hvad Donald Trump har i sinde.

Med skiferierne i fuld gang kan det være interessant at vide, hvor langt din elbil kan køre på en opladning – vel at mærke når der er hvidt og koldt udenfor.

Det har det norske bilmagasin Motor undersøgt under realistiske forhold i de vinterklædte fjelde nord for Lillehammer.

De norske motorjournalister har kørt batterierne helt tomme på en række af de mest solgte elbiler.

Og så har de sammenlignet den reelle rækkevidde om vinteren med den opgivne rækkevidde ifølge den internationale WLTP-standard, som alle bruger.

Det gav en ny konge af rækkevidde i nordmændenes test.

»Tesla har hersket i toppen af ​​vores lister i tidligere test af rækkevidde. Med en WLTP-rækkevidde på 702 kilometer var Model 3 med baghjulstræk forventet at gå væsentligt længere end konkurrenterne. Men den skuffede stort, selvom den gik næsten lige så langt som Polestar 3,« skriver testteamet.

Størst og mindst afvigelse

Målt på denne måde var Teslas rækkevidde nemlig tæt på 25 procent kortere end WLTP-tallet.

Og det er netop afvigelserne fra de opgivne rækkevidder både sommer og vinter, der er Motors pointe med testkørslerne.

»Med endeligt stop efter 531 kilometers kørsel havde Polestar 3 en afvigelse på 5,18 procent – det næstbedste tal vi har fået i seks udgaver af vintertesten,« skriver nordmændene.

Den laveste afvigelse var på kun fire procent i en BMW iX3 i 2021.

I denne test kom kun BYD Tang også under ti procent i afvigelse, mens Mini Countryman var den næste på listen med 11 procent i negativ afvigelse.

Nu er det ret uforudsigeligt, hvilket vejr danskere på skiferie møder på køreturen.

Denne test foregik i relativt milde grader, der kun nåede ned på minus fem på en del af strækningen. Til gengæld var føret krævende med en ekstremt glat vejbane mellem Lunner og Gjøvik.

Men uanset hvad skiferien byder på, er elbilers litiumionbatterier følsomme over for kulde.

Det hænger blandt andet sammen med litiumionernes bevægelse gennem den såkaldte elektrolytvæske under op- og afladning – i denne sammenhæng afladning under kørslen.

De kan ikke bevæge sig så hurtigt gennem væsken ved lave temperaturer, og dermed betyder kulden, at batteriet hurtigere når det punkt, hvor det ikke kan drive bilen – og hvor rækkeviddeangst kan sætte ind.

God eftermiddag, kære læser.

Det er blevet onsdag, klokken har passeret 16.30 og dermed er det tid til endnu en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Danske Marie Louise Kirk bliver en del af den øverste top i Goldman Sachs

49-årige Marie Louise Kirk har kæmpet sig op ad rangstigen i det prestigefyldte finanshus Goldman Sachs.

Hun startede som praktikant i London, men i 2008 blev hun flyttet til investeringsbankens kontor i New York – to uger inden finanskrisen ramte. I 2012 blev Marie Louise Kirk partner i en alder af blot 36 år.

Og nu har hun nået toppen.

I en pressemeddelelse skriver Goldman Sachs nemlig, at Marie Louise Kirk som en del af en større udskiftning i toppen bliver en del af koncernledelsen (management committee).

Samtidig meddeler finanshuset, at Marie Louise Kirk fortsætter i sin nuværende stilling som »Chief Administrative Officer« for Goldman Sachs i Asien.

#2 – Danske Bank idømt millionbøde for rentemanipulation: Norges Bank »blev røvrendt«

Danske Bank er blevet idømt en millionbøde, efter at en nu tidligere medarbejder angiveligt har manipuleret renten på norske statsobligationer.

Mediet Finans har gennemgået den 31 siders lange afgørelse, der viser, at medarbejderen på blot 26 minutter gennemførte 16 handler – 12 af dem på blot fem minutter. Handler, som ifølge Finanstilsynet flyttede renten fra 3,12 til 3,16 procent.

Ifølge Finans skulle Danske Bank-medarbejderen på et tidspunkt have sagt, at Norges Bank »blev røvrendt« og at banken »fucking hadede det lort«.

Afgørelsen er baseret på foretagne handler og samtaler mellem medarbejderen og en række andre personer. Det er Danske Bank selv, som gjorde myndighederne opmærksomme på interne forhold, hvor der var mistanke om potentiel markedsmanipulation.

# 3 – Trump kan hjælpe Novo Nordisk – og sikre 20 milliarder kroner

Der kan være hjælp fra uventet front på vej til Novo Nordisk.

For sammen med en række amerikanske konkurrenter kæmper Novo Nordisk hårdt mod den lov om prisfastsættelse af medicin gennem sygesikringen Medicare, som den nu forhenværende præsident Joe Biden indførte.

Men nu håber Novo Nordisk og konkurrenterne, at Donald Trump vil sløjfe prisfastsættelsen på medicin i sygesikringen Medicare. Ifølge analytikere vil det skære mere end 20 milliarder kroner af Novo Nordisks salg fra 2027, hvis ikke det sker. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det amerikanske sundhedsministerium annoncerede i sidste uge, at blandt andet Ozempic og Wegovy var blandt de lægemidler, som skal forhandles ned i pris i Medicare.

Allerede på Donald Trumps første dag som præsident sløjfede han flere af de love, som Joe Biden indførte i løbet af sit embede. Trump har dog ikke haft fokus på medicinpriserne under valgkampen, og det er derfor stadig uafklaret, om han vil ændre på noget.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

#A – Ulrik Bie: Sådan skal du forstå Trumps seneste trusler om told

Donald Trumps mange trusler om told og straftold er en vigtig del af hans grundfilosofi og en vigtig del af hans forhandlingsstrategi. Det er nemt at fare vild. Og told er ikke bare told. EU er i sigtekornet – og dermed også Danmark. Men det er bare ikke så lige til – for Trump. 

Læs historien her.

#B – En håndfuld aktiegiganter er sprintet fra feltet. Nu kigger investorerne på ny investering: »For hver uge, der går, får jeg mere ondt i maven«

De amerikanske aktier er de seneste år sprintet fra resten af verden. Men opturen har været drevet af meget få selskaber. Det har fået investorerne til at hælde rekordmange penge i en mere sikker investering.

Læs historien her.

#C – Giganter skyder billioner i at gøre USA til supermagt inden for kunstig intelligens

Donald Trump offentliggør plan om en kæmpe privat satsning på at bygge en stribe nye datacentre i stor satsning på at banke Kina på plads.

Læs historien her.

Tak fordi du læste med! På gensyn i morgen.

Det er vigtigt at huske, at svaret altid er ja.

Hvis Donald Trump bliver spurgt om indførelse af told eller straftold, er standardsvaret en bekræftelse. Det var det i den første embedsperiode, og det bliver det også i den anden.

I modsætning til Biden suger Trump energi fra interaktion med pressen – også når han sviner dem til – og derfor skal vi igen forholde os til et præsidentskab for verdens vigtigste land, hvor der bliver sagt en masse ting, som ikke bliver til noget. Som er strøtanker. Som er udgangspunkt for forhandlinger.

Størst muligt pres er Trumps forhandlingsstrategi for at opnå noget specifikt.

Blandt de nyeste trusler er straftold på 25 procent på varer fra Mexico og Canada og ti procent på Kina fra 1. februar.

De to naboer står til at få en højere straftold, fordi straffen skal opnå mere. Nemlig at de dæmmer op for illegal indvandring og illegal produktion og eksport af det ekstremt vanedannende smertestillende middel fentanyl.

Der er intet nyt i denne trussel. Det var en af de allerførste udmeldinger, som Trump kom med efter sin valgsejr i november. Dengang skulle straftolden indføres på hans første dag i embedet.

Over 100.000 amerikanere dør hvert år af misbrug, og der er udbredt forargelse i USA over, at nabolandene tillader produktion og eksport af fentanyl; Kina lovede allerede i den første embedsperiode at dæmme op for strømmen, men har ikke gjort noget særligt. Det er primært kinesiske og mexicanske bander, der står for den illegale produktion.

Denne straftold skal ses helt adskilt fra alle andre af Trumps trusler om told og straftold.

Told er ikke bare told

Det kan være svært at adskille fra hinanden, og som min sidemand spurgte: »Er effekten ikke den samme?«

Svaret er nej. Straftold er tænkt som noget midlertidigt for at opnå noget helt specifikt. Som stop for fentanyl eller for at få Grønland. Virksomhederne vil i højere grad absorbere straftolden, hvis den forventes at være kortvarig, end hvis der er udsigt til en langvarig tilstand.

Straftold er også en del af Trumps værktøjskasse i forhandlinger om handelsaftaler. Derfor er Mexico og Canada i et andet spor nu truet med helt andre 25 procent i straftold for at åbne forhandlingerne om en opdatering af den nordamerikanske frihandelsaftale.

Som det ser ud lige nu, står Mexico til at blive den store taber, for Trump vil dæmme op for, at udenlandske virksomheder – ikke mindst kinesiske – lægger samlefabrikker i Mexico og så eksporterer toldfrit til USA. Det er i øvrigt Trump selv, der har forhandlet den nuværende aftale.

Straftolden er specifik, men i modsætning til den første embedsperiode arbejder Trump også med en generel told på alle varer på ti eller tyve procent.

Den told har til formål at få flere penge i statskassen til at finansiere skattelettelser og så tvinge producenterne til at flytte produktion til USA. Trump vil også ændre skattesystemet, så produktion i USA begunstiges.

Blandt Trumps mest ekstreme handelsrådgivere er det tanken, at denne told skal være permanent. Det svarer lidt til, at Øresundstolden for et par århundreder siden var en af den danske stats største indtægtskilder. Det siger også lidt om, hvor gammelt tankegodset bag tanken om told som en vigtig indtægtskilde er.

Der er mange, mange toldudspil i luften

De seneste toldudmeldinger kommer oven i alle de andre allerede eksisterende toldsatser.

For Kina vil gennemførelsen af alt betyde noget i retning af told på tæt på 100 procent på alle varer, hvis Trumps udmelding om en ny told på 60 procent oven i alt det andet bliver ført ud i livet. Og tæt på 200 procent på elbiler. For Mexico og Canada kan det så blive op til 70 procent.

Det er åbenlyst, at de mange udmeldinger ikke bliver gennemført, som det nu bliver slynget ud. Særtolden på Kina i den første embedsperiode har ført til en massiv flytning af produktion fra Kina til andre lande, så Kinas andel af USAs import er faldet til det laveste siden 2010, mens USAs samlede import slår rekorder.

Hvad enten Trump vil det eller ej, er USAs økonomi dybt filtret sammen med Mexicos og Canadas. Der venter meget dyrere varer for den amerikanske forbruger, hvis han gennemfører bare en smule af det, som er blevet sagt de seneste dage. Og det er tæt på umuligt for de amerikanske teknologigiganter at få opfyldt deres energibehov uden at inddrage Canadas enorme ressourcer.

EU og dermed Danmark falder lidt mellem to stole. I det mindste er vi nu »very, very bad«. For fem år siden var vi faktisk »enemy« – fjende.

Der kan komme straftold på nogle varer som i den første embedsperiode. Det var dengang på stål og aluminium for at beskytte den amerikanske produktion ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Der var mange af USAs NATO-allierede, der havde lidt svært ved at sluge den forklaring. EU indførte så modtold på bourbon og motorcykler, som ramte direkte ned i Trump-land.

Hvis EU bliver omfattet af en generel told, vil vi svare igen med told for samme beløb. Igen på udvalgte varer, der gør mest muligt ondt på Trumps kernevælgere.

Trump fokuserer kun på varer, når han ser på balancen. Og USA har underskud på varehandlen med stort set alle lande, herunder EU og Danmark. Med til historien hører så, at USA har et overskud på handlen med tjenester med EU. Og at de amerikanske teknologiselskaber tjener mange penge på det europæiske marked.

Dertil kommer, at europæiske investorer køber enorme mængder amerikanske værdipapirer. Det giver lavere renter i USA – og gør det nemmere for amerikanske virksomheder at rejse kapital. Det er også en del af den samlede ligning.

Landbrug og biler i fokus

I EUs »uretfærdige« behandling af USA hæfter Trump sig ved biler og landbrugsvarer.

Vi importerer ikke amerikanske fødevarer, fordi EU har langt højere fødevarestandarder end amerikanerne. Paradoksalt nok har Trumps nominerede til sundhedsminister, Robert Kennedy, lovet at arbejde for at hæve kvaliteten af USAs fødevarer mod det europæiske niveau.

Paradoksalt er det også, at den største modstander af en handelsaftale på landbrugsvarer er hans bedste veninde i Europa – Italiens premierminister Giorgia Meloni.

Når det gælder biler, har amerikanske producenter i årtier produceret i Europa til det europæiske marked. Vores standarder er også forskellige – og så kører amerikanerne i meget større biler end i Europa. Forsøg at parkere en F-150 pickup truck et sted på Islands Brygge.

For Trump gælder det om at udlægge en konfrontation som en sejr.

Når vi på et tidspunkt bliver i stand til at købe nyt militært udstyr, vil meget af det være amerikansk. Det er en helt anden situation end for fem år siden. Det meste udstyr til Ukraine er også produceret i USA.

Trump vil også have os til at købe mere flydende naturgas.

Det kommer helt af sig selv, når den amerikanske eksportkapacitet bliver udbygget. Problemet har indtil nu været, at EU ikke har villet indgå meget lange leveringskontrakter på grund af den grønne omstilling, der jo skal gøre naturgas overflødigt. Det kan jo være, at EU-landene er blevet mere realistiske i forhold til tidshorisonten.

Der vil komme masser af udmeldinger i den kommende tid. Det er den måde, Trump sikrer sig opmærksomhed.

Men der er meget stor forskel på synet på told blandt hans økonomiske ministre og nogle af hans rådgivere. Der er også et strategisk element, som ministre i modsætning til rådgivere skal forholde sig til.

For hvis Trump tror, at han kan vinde en handelskrig mod hele verden på samme tid, venter der en økonomisk istid forude – for USA. Den amerikanske forbruger vil tabe købekraft og velstand, aktiemarkedet vil blive ramt, og dollaren vil miste sin status som vores alle sammens reservevaluta.

Det vil meget hurtigt udfordre Trumps greb om midtervælgerne. Det skal også indgå i præsidentens overvejelser, når de mange udmeldinger i øst og vest skal omsættes til handling.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Tilbage i 2023 færdiggjorde Vestas opførelsen af vindmøller med en samlet kapacitet på 114 megawatt nær Mykolajiv i Ukraine.

Nu skal den danske vindmølleproducent igen i gang med at rejse tårne og installere turbiner i Ukraine

Vestas er nemlig med i en aftale om at opføre 64 vindmøller nær den første Tyligulska-vindmøllepark.

De nye møller vil øge kapaciteten fra de hidtidige 114 megawatt til knap 500 megawatt. Det betyder, at man fremover vil kunne forsyne yderligere 700.000 husstande med strøm.

Det bliver ifølge Vestas det største vindenergiprojekt i landet.

Aftalen er indgået med det ukrainske energiselskab DTEK og er kommet i stand via en statsgaranti på 2,85 millioner kroner fra den danske Ukraine-fond, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond administrerer.

Ifølge Erhvervsministeriet er der tale om et projekt til en samlet værdi af fire milliarder kroner.

Aftalen indeholder foruden ordren på de 64 vindmøller også en servicekontrakt, der løber i 20 år.

Konstruktionen af de 64 vindmøller begynder allerede i første kvartal i år, og de forventes at kunne tages i drift i slutningen af 2026.

Ukraine har hårdt brug for vindmøllerne som følge af hyppige russiske angreb på landets energiinfrastruktur.

- Dagens aftale er et stort skridt i retning af en ny energifremtid i Ukraine.

- Fra at have et system, der dagligt er truet af angreb, bygger vi en modstandsdygtig og sikker energiinfrastruktur, der også hjælper Ukraine med at levere på sine klimaforpligtelser, siger Maxim Timtjenko, der er administrerende direktør for DTEK.

Projektet er ifølge Eksport- og investeringsfondens administrerende direktør, Peder Lundquist, det 15. i rækken, som fonden er med til at finansiere i Ukraine.

Projekterne spænder foruden energi også over sektorer som vandforsyning og landbrug.

/ritzau/

Det er ikke alene oliepumperne, der bliver sluppet løs under USAs nye præsident. Også gravemaskiner og byggekraner sættes nu massivt ind for at gøre USA til en supermagt inden for kunstig intelligens.

Donald Trump kunne tirsdag offentliggøre, at et konsortium med japanske Softbank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen straks skyder 100 milliarder dollar (720 milliarder kroner) ind i en massiv satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre og fysiske campusområder.

Ifølge Softbanks topchef, Masayoshi Son, er målet over fire år at nå op på »mindst« 500 milliarder dollar (3,6 billioner kroner) i det, som han kaldte for »begyndelsen til en gylden æra«.

Også softwaregiganten Microsoft og chipproducenterne Arm og NVIDIA er med i konsortiet, der ligeledes tæller investoren MGX, der har rygdækning i De Forenede Arabiske Emirater.

Bidens sikkerhedskrav ophævet

OpenAIs topchef, Sam Altman, og Oracle-stifter Larry Ellison var med ved offentliggørelsen, der kom, dagen efter at Donald Trump med et præsidentdekret havde annulleret sin forgænger Joe Bidens dekret fra 2023, som krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstests af systemerne med den amerikanske regering, før de skal offentliggøres.

Den nye amerikanske satsning ses som et forsøg på at tage konkurrencen op med Kina og bevidst gå imod den regulering af kunstig intelligens, som EU har været frontløber for.

Ifølge Donald Trump vil den nye satsning, der går under navnet Stargate, skabe flere end 100.000 job i USA.

Det første datacenter er ifølge Larry Ellison ved at blive opført i Texas, og i alt skal 20 datacentre bygges, hver på omkring 45.000 kvadratmeter. Den kunstige intelligens skal analysere sundhedsdata og hjælpe lægerne med at tage hånd om patienterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters står det ikke klart, om Stargate er en opdateret udgave af en tidligere kendt satsning. I marts 2024 blev det rapporteret, at OpenAI og Microsoft arbejdede på planer om et datacenterprojekt til 100 milliarder dollar, der omfattede en supercomputer med kunstig intelligens, kaldet Stargate, med lancering i 2028.

Kræver masser af elektricitet

Kunstig intelligens kræver enorme datakræfter. Det fordrer særlige datacentre, som kobler tusinder af højtydende chip sammen.

»De kræver en masse elektricitet, og vi vil gøre det muligt for dem let af få klaret den produktion på deres egne fabrikker, hvis de ønsker det,« sagde Donald Trump ved præsentationen.

En analyse fra North American Electric Reliability Corporation i december 2024 påviste, at næsten halvdelen af USA risikerer at mangle strøm over de næste ti år som følge af de stadig flere datacentre og elektrificeringen af bygninger og transportveje.

Konsulentfirmaet McKinsey anslog i en rapport sidste år, at den globale efterspørgsel på datacenterkapacitet ville mere end tredobles frem til 2030 og altså vokse mellem 19 og 27 procent om året indtil da. Det vil kræve, at der skal tilføres mindst dobbelt så stor kapacitet frem mod 2030, som er kommet til siden 2000.

Microsoft meldte tidligere i januar ud, at koncernen forventer at investere 80 milliarder dollar (576 milliarder kroner) i 2025 i at opføre datacentre designet til kunstig intelligens.

Joe Biden underskrev i sidste uge, hvor han stadig var USAs præsident, et dekret, der pålagde føderale myndigheder at udleje jord til datacentre med krav om at prioritere bæredygtige energikilder.

Donald Trump blev ved præsentationen af Stargate-planen spurgt, om han ville annullere også dette Biden-dekret.

»Nej, det vil jeg ikke gøre. Det lyder, som om det er noget, som jeg godt kan lide,« lød svaret fra den nye præsident, som ellers har indledt en kamp mod vindmøller og ønsker olie og gas fremmet.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt luftfartsselskabet KLM for at anvende vildledende udsagn om bæredygtighed af selskabets flyrejser i en radioreklame.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvor det også er uddybet, hvad der kan have fået nogle forbrugere til at tro, at det er bæredygtigt at rejse med hollandske KLM.

I en radioreklame bragt i 2023 fremgik det, at man kunne rejse "mere bæredygtigt" ved at flyve med KLM.

Begrundelsen var, at KLM fremover ville anvende "en del bæredygtigt brændstof".

Der var dog kun tale om, at én procent af det flybrændstof, som KLM anvendte, ville blive skiftet ud med brændstof, der ifølge EU-reglerne kan kategoriseres som bæredygtigt brændstof.

Derfor mener forbrugerombudsmand Torben Jensen, at KLM tog munden for fuld ved at hævde, at man havde taget "et stort skridt" i retning af at rejse mere bæredygtigt.

- Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de én procent ikke stemmer overens med den forståelse, forbrugerne fik af udsagnet om "et stort skridt", hedder det på hjemmesiden.

KLM's presseafdeling fortæller, at man nu afventer næste skridt i sagen, og at man samtidig arbejder på at forbedre sin kommunikation til kunderne, så den bliver mere præcis, transparent og i overensstemmelse med reglerne.

- I de seneste år har landskabet ændret sig markant, når det gælder påstande om bæredygtighed i markedsføring.

- KLM anerkender vigtigheden i at tilpasse sig til disse ændringer og aktivt justere vores markedsføringspraksis til de nyeste regler og retningslinjer, hedder det i en udtalelse fra selskabet.

Markedsføringsloven siger, at virksomhederne ikke må anvende urigtige eller vildledende oplysninger i reklamer.

Hvis forbrugere kan ende med at købe en vare, som de ellers ikke ville have købt, hvis de havde kendt den fulde historie, så kan der udstedes bøder.

Forbrugerombudsmanden har igennem længere tid haft fokus på anvendelsen af begrebet bæredygtighed i reklamer.

Kort før jul accepterede bilproducenten BMW en bøde på tre millioner kroner for at have betegnet sig selv som "Verdens mest bæredygtige bilproducent".

Og for et år siden blev tøjproducenten Copenhagen Cartel også politianmeldt for at vildlede forbrugerne om andelen af genanvendt plast fra verdenshavene, som var anvendt i virksomhedens produkter.

I slutningen af oktober sidste år offentliggjorde Forbrugerombudsmanden desuden nye anbefalinger til markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed.

/ritzau/

»Igen holder Trump sig tilbage fra at sætte et tal på toldtruslen mod EU, men man kan ikke løbe fra, at truslen er blevet mere konkret.«

Sådan vurderer Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, de seneste udmeldinger fra USAs nytiltrådte præsident.

Donald Trump slog på et pressemøde i nat fast, at »EU er meget, meget slem mod os. Derfor vil de være mål for tariffer. Det er den eneste måde, som vi kan opnå retfærdighed på«.

Han fortalte dog ikke, hvad straftolden konkret skal være, eller hvornår den måtte komme.

»For hver dag, der er gået siden indsættelsestalen, hvor Trump ikke konkret lancerede trusler om toldforhøjelser og straftold, er retorikken blevet skruet i vejret. Først var det den konkrete trussel om en told på 25 procent på varer fra Canada og Mexico. Og natten til onsdag blev der varslet en generel ekstratold på ti procent på kinesiske varer, ligesom Trump nu taler om, at Europa har opført sig 'meget, meget slemt' over for USA,« noterer Thomas Bernt Henriksen sig.

Han mener, at Trump gør, hvad han kan, for at skabe uro i forhold til handelspolitikken.

»Dermed demonterer han i virkeligheden den initiale lettelse over, at USA ikke med det samme rejser nye toldmure,« mener Thomas Bernt Henriksen.

Trump kan få problemer på hjemmefronten

Det bliver dog ikke uden problemer for Trump selv, hvis hans trusler om toldmure bliver ført ud i livet.

»Økonomerne er generelt enige om, at højere told helt eller delvist vil blive væltet over på amerikanske forbrugere. Måske er det årsagen til, at Trump åbner med en højere told på kinesiske varer på ti procent i stedet for 60 procent,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Alle venter derfor nu på en konkret udmelding.

»Det ser nu ud til, at vi bare skal vente på signalet om en konkret ekstra told på varer fra EU. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i går, at EU er klar til at forhandle men vil stå fast på sine principper. Nu er spørgsmålet, om Trump vil forhandle,« siger erhvervskommentatoren.

Donald Trump skal torsdag tale på det verdensøkonomiske topmøde i alpebyen Davos i Schweiz, hvor ledere og topchefer fra hele verden i denne uge er samlet til den årlige drøftelse af verdenssituationen.

Også i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), hæfter man sig ved de ukonkrete i Trumps seneste udfald.

»Helt som ventet taler Trump fortsat om, at USA vil bruge told mod udlandet og også Europa. Han er dog fortsat ikke konkret, ingen specifik sats blev nævnt i forhold til EU-landene og heller ikke hvilke sektorer, varer eller lande. Alt, hvad han siger, er et forhandlingsudspil,« konstaterer Lukas A. Lauesen, chef for global handel i DI.

Han anser straftold som »den forkerte vej at gå«.

»Tværtimod skal vi fortsætte med at fjerne handelshindringer til fordel for jobskabelse og vækst, sådan som vi har historie for, og som kommer begge parter til gavn,« siger Lukas A. Lauesen, som vurderer, at den dansk amerikanske samhandel har skabt 187.000 job i USA.

Kina vil beskytte dets »nationale interesser«.

Sådan lyder meldingen fra det kinesiske udenrigsministerium i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har åbnet for en told på ti procent på kinesisk import.

Det skriver AFP.

»Vi har altid ment, at der ikke er nogen vindere i en handelskrig eller en toldkrig,« siger Mao Ning, der er talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet.